EUR paller

Nye EUR paller er alle varmebehandlede mens brugte EUR paller kan fås både med og uden varmebehandling. Om træet er varmebehandlet eller ej, kan især være vigtigt i forhold til eksport af varer. Varmebehandlingen sker for at sikre, at skadedyr og plantesygdomme der kan være i træet, bliver udryddet. Det er ikke altid at eventuelle skadedyr kan ses med det blotte øje, og da det kan få store konsekvenser, for nogle landes økosystem hvis træet indeholder skadedyr eller plantesygdomme, er der derfor strenge krav til varmebehandlingen, ved eksport til nogle lande.

Vælg den rigtige type EUR palle

Eksempelvis kan hele skovarealer nærmest blive udryddet af skadedyr fra udlandet, idet forandrede klimatiske forhold kan få skadedyrene til at udvikle sig eksplosivt. Ved at foretage en varmebehandling, hvor træets kerne bliver varmet op til 56 grader i minimum 30 minutter, dræbes eventuelle skadedyr i det træ der bruges til at producere pallerne.

Det kan blive en dyr affære, hvis man ikke er opmærksom på, at man skal anvende varmebehandlede EUR paller til eksport. En sending af varer, som står på ubehandlede træpaller, vil blive afvist i tolden, inden det kommer ind i landet. Der tillades ikke at varerne bliver pakket om, så derfor bliver hele sendingen sendt retur. Det betyder, at man kan risikere et større økonomisk tab, idet transportomkostninger pludselig bliver noget større end først beregnet. Man risikerer ligeledes, at de bestilte varer kommer for sent og i værste tilfælde, at man mister ordren, fordi kunden ikke vil acceptere den ekstra transporttid. Vi anbefaler derfor at være meget opmærksom på at anvende den rigtige type af paller; varmebehandlede eller ej.

Alle vores EUR paller er godkendte i henhold til EPAL, der er en kontrolinstans, der udsteder licenser og kontrollerer at producenterne af EUR paller, lever op til den gældende standard. For mere info besøg EPAL´s hjemmeside: www.epal-pallets.org.

alt i eur paller
For at reparere EUR paller, så de stadig er godkendt af EPAL, skal man være godkendt og certificeret. Hvis ikke man er certificeret, må de paller man reparere ikke længere bruges til eksport. De kan dog fint bruges til transport at varer, som ikke skal eksporteres. Denne type af EUR paller, som ikke længere er godkendte, sorterer vi fra som b-paller /speditionspaller.

Nye og brugte EUR paller

B-pallerne er et glimrende alternativ til en kraftig engangspalle, da pallerne er fremstillet i træ, af tykkere dimensioner end man ofte finder hos en engangspalle. En b-palle er derfor både en stærk og robust palle.
Vi er lagerførende i både nye og brugte EUR paller, samt de omtalte B-paller. Har du brug for træemballage i specielmål, så kan vi også være behjælpelig med det. Ved behov for paller i specialmål, kan vi tilbyde jer nye paller, da vi udelukkende lagerfører træemballage i standard mål.
Hvis der er noget, du er i tvivl om, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Vi er din partner inden for træemballage og med vores mangeårige erfaring, kan vi vejlede dig til at finde netop det træemballage produkt, som tilgodeser din virksomheds behov.
Vi opkøber også brugt træemballage; så har du EUR paller, DS ½ paller, engangspaller i standardmål, pallerammer eller måske plastpaller i overskud, så kommer vi gerne med et tilbud til dig på køb af de overskydende paller. Ved større mængder (+ 100 stk) – også gerne assorterede, står vi gerne for afhentningen også – så bliver det ikke nemmere!

Ring, send os en mail eller henvend dig via kontaktformularen her på hjemmesiden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

eur paller